
Kristian Larsen er børnekonsulent i LMBU. Selvom han er sidst i 50'erne, er han stadig lidt et legebarn, og han ser meget frem til, at vi skal være sammen på Landsmøde på tværs af alder og forskelligheder.
Åbningsmødet på Landsmøde har overskriften SAMMEN I JESUS, for når vi tror på Jesus, hører vi sammen på en helt særlig måde. Vi er som legemsdele på en krop.
Hver for sig er delene ikke en krop, men når de er sammen, kan de leve og fungere. Kroppen er fantastisk sammensat – og hovedet er Kristus. Det er det allerbedste!
Glæd dig til, at vi sammen undersøger, hvad det betyder for os.

Peter Rask er formand i LM og er til daglig frimenighedspræst i LM's frimenighed Kirken ved Søerne i Silkeborg.
Peter brænder for at samle alle på tværs af forskelligheder. Vi kan ikke alle marchere i takt, men vi er bedt om at gå sammen mod målet og stå sammen i missionen om at få flere med.
Dette vil Peter prædike om under temaet SAMMEN SÅ FLERE MØDER JESUS.

David Jespersen er landsleder i LMBU.
Han brænder for, at vi alle - børn, unge og gamle - når målet hjemme hos Jesus.
Derfor vil han prædike til den sidste fællessamling på vores Landsmøde under temaet SAMMEN HELE VEJEN.
SAMMEN kan vi få en forsmag på, hvordan det bliver, når vi alle skal lovprise Jesus for at frelse og føre os hele vejen hjem.
Vores musikkonsulenter Benjamin Kirketerp og Laila Tróndheim Poulsen vil sammen med nogle dygtige musikere stå for musikken.
Landsmødet rundes af med en koncert ved bandet Genskær. De er kendt for at skrive nye kristne lovsange med et klart fokus på Jesus. De har blandt skrevet og udgivet sangen Herren lever, som blev udgivet i foråret 2025 i forbindelse med påskens kampagne “Han lever”.
Glæd dig til en aften fyldt med lovprisning!
Hvis du er medlem af LMU og har været det mindst en måned før tilmeldingsfrist, kan du deltage gratis på Landsmøde 2026. Derfor er det bare om at være medlem af LMU og hurtigst muligt melde dig til landsmødet. Her er programmet nemlig lagt an på at være noget for LMU’ere.
Landsmøde er et sted, hvor der også er plads til jer. På Landsmøde har vi fundet en fed afdeling med sofaer, hvor I unge kan være, og hvor man kan nyde nogle snacks, spille et spil eller bare hygge med vennerne, når der ikke er møde.
LM er også for jer – I er fremtiden, og det skal man også kunne mærke på dette års Landsmøde.
Aftenen slutter af med en lovsangskoncert med bandet Genskær kl. 20.30. Så det er bare med at komme afsted til Landsmøde 2026.
Landsmøde er ikke kun for de voksne. Der er planlagt en dag for børn i alle aldre.
Efter frokost og frem til aftensmad vil der være separat program for børn og Juniorer. Der bliver posteløb, Bobletræf, aktiviteter, sjov og leg for alle børn og juniorer. Så meld bare hele familien til Landsmøde 2026.
Vi glæder os til at være sammen med dig!
Du skal vælge seminarer i forbindelse med din tilmelding.
Ringsted Kongrescenter ligger tæt på byens centrum, så hvis du trænger til frisk luft, er byen tæt på med kirke og torv. Eller støt op om børnene til Bobletræf foran kongrescentret.
Mulighederne ligger åbne for både pusterum og at få fyldt mere indhold i livet.
Landsmødet afholdes i Ringsted Kongrescenter kun et stenkast fra motorvejen og kun 40 min. kørsel fra Fyn.
Adressen: Nørretorv 55, 4100 Ringsted.
Der er gratis langtidsparkering ved Ringsted Outlet. Her finder du mere end 1.000 parkeringspladser på modsatte side af Nordre Ringvej. Herfra er der nem adgang til Ringsted Kongrescenter via gangtunnel under Nordre Ringvej.
Du finder Landsmøde-informationen ved hovedindgangen til Kongrescenteret. Den vil være åben i alle pauser.
| Hele landsmødet inkl. forplejning | |
| Voksen | 650,00 kr. |
| LMU´er – uden medlemsrabat | 400,00 kr. |
| Børn (3-13 år) | 300,00 kr. |
| Familierabat til familier med 2 eller flere børn | Brug rabatkode: Familie26 |
| Aftenmøde + koncert | |
| Voksen | 200,00 kr. |
| LMU´er – uanset medlemskab af LMU | 150,00 kr. |
| Børn (3-13 år) | 100,00 kr. |
Tilmelding efter 12. april tillægges et gebyr på 10 %
Tilmeldingen foregår her
Sidste frist for tilmelding er den 23. april. Ændringer i tilmelding efter den 23. april kan kun ske ved henvendelse til dlm@dlm.dk og kan medføre et administrationsgebyr. Tilmelding efter den 12. april tillægges et gebyr på 10 %.
Tilmelding til seminarer er nødvendig i forhold til lokalefordeling m.m.